Der er flere måder du kan støtte vores arbejde på. Du kan læse om de forskellige muligheder her på siden.
Bliv MinVenKatten-katteven
Som katteven hos MinVenKatten er du med til at hjælpe os med at give herreløse og fortabte katte og killinger et nyt og kærligt hjem.
Hos MinVenKatten mener vi at alle katte fortjener omsorg, tryghed og et godt hjem.
Når du melder dig ind som medlem – og dermed bliver Katteven– er du med til at gøre en mærkbar forskel for tusindvis af katte over hele landet.
For kun 150 kr. om året er du med til at give katte pleje, dyrlægehjælp og nye hjem til dem, der har allermest brug for det.
Samtidig bliver du en del af et varmt fællesskab af mennesker , der kæmper for et Danmark, hvor alle katte bliver behandlet med respekt og kærlighed.
Du modtager et velkomstbrev med dit medlemsnummer og Vi har en Facebookgruppe, hvor der vil blive lavet informationer til vores medlemmer, gode tilbud og konkurrencer.
En lille gerning – en stor forskel
Dit medlemskab på 150 kr er mere end et beløb.
Det er en håndsrækning til en kat i nød og en hjælp til at vi kan redde endnu flere katte ind i varmen til et nyt og godt hjem.
Meld dig ind i dag og bliv MinVenKatten Katteven for 150 kr.
Sammen skaber vi tryghed, håb og kærlighed – én kat ad gangen.

Som medlem får du lidt igen;
10% rabat på foder og katteartikler i vores butik
10% rabatpå katteforsikring hos Dyrekassen Danmark
Medlemskab i vores facebookgruppe for medlemmer.
Når du bruger rabatterne, kan du endda hurtigt tjene dit kontingent hjem – og samtidig støtte et godt formål.
Vi skal bruge
Navn, adresse telefonnummer og mailadresse
Skriv en mail til Minvenkattenhobro@outlook.dk
Donation og donation med fradrag
Du kan altid donere beløb til os - hver en krone tæller i vores arbejde med de herreløse katte.
Udover almindelige donationer kan du vælge at donere med fradrag - her skal vi bruge dit cpr nr. som vi skriver ind i en database og en gang om året indsender vi de samlede beløb til Skat. I 2026 er beløbet 20.000 kr.
Vi modtager donationer
mobilepay 52609 og konto 8117 0001943191

Donér når du tanker med OK
Du kan hjælpe kattene hver gang du tanker din bil på OK eller bruger andre af deres tjenester.
Meld MinVenKatten Hobro til på OK´s app - Så støtter du kattene på vores internater hver gang du tanker.
.jpg?etag=undefined&sourceContentType=&ignoreAspectRatio&resize=449%2B300&extract=0%2B0%2B430%2B300)
Kom og klap katte
Hvis du har lyst til at besøge os og være sammen med vores katte uden at have mulighed for at adoptere en kat, kan du booke en time hvor du og din familie kommer og klapper vores katte.
Prisen er 60 kr. pr. person for 1 time.

Bliv frivillig eller praktikant
Vi har brug for dig som frivillig til at hjælpe os med kattene. Vi bruger primært frivillige til at socialisere kattene og hjælpe med at "tø de forsigtige katte op". Men der kan også andre opgaver som vi bruger frivillige til. Det kan være at hente en kat ude et sted eller hjælpe os med renovering af steder på internatet.
Vi har praktikanter i samarbejde med kommuner og vi modtager også gerne erhvevspraktikanter fra skoler i ugepraktikker. Kontakt os for nærmere aftale.

Testamente
Vi er godkendt efter ligningslovens paragraf 8a og kan derfor både modtage gaver, hvor du kan få fradrag for din gave og modtage arv uden at betale arveafgift.
Det betyder at hele beløbet fra din donation og arv går til kattene på internatet.

Bliv Sponsor
Som sponsor for os, kan du hjælpe kattene med at få forskellige produkter. Fx kan du som legetøjs eller foder producent hjælpe kattene og få reklame via os på det.
Har du et produkt og en mulighed hvor vi kan hjælpe hinanden, så kontakt os endelig for et samarbejde.

Der er flere måder du kan kontakte os på, hvis du ønsker at være plejefamilie.
Åbningstider i Hobro
Mandag -fredag 11-17
Lørdag - søndag 11-14
Åbningstider i Odder
Mandag -fredag 10-13 / 15-17
Lørdag - søndag 10-13
Vær med
Vær en del af Min Ven Kattens dyreelskende fællesskab og deltag i at redde og pleje hjemløse katte. Frivilligt arbejde, adoptér en kat eller støt med foder og snacks for at gøre en forskel.
Donér på Mobilepay 52609 eller Konto 8117 0001943191
Kontakt os på 25546789
Skriv til minvenkattenhobro@outlook.dk